Hvad koster fibernet?

Medianprisen for 1000 Mbit/s fibernet er 277 kr./md., når kampagneprisen, normalprisen bagefter og oprettelsen fordeles over det første år. Det tal er målt hos 5 udbyderes egne systemer på 77 rigtige adresser i 20 postnumre den 20. september 2026 — ikke skrevet af fra en prisliste.

Hvad koster fibernet om måneden?

Det afhænger af tre ting: hvilket fibernet der fysisk ligger i din vej, hvilke udbydere der sælger på det net, og om du rammer en kampagne. De to første kan du ikke gøre noget ved. Den tredje kan du.

Her er, hvad vi måler lige nu, opgjort pr. hastighedstrin. Kolonnen til venstre er prisen fordelt over det første år; kolonnen til højre er normalprisen, altså det du betaler, når en eventuel kampagne er udløbet.

Bemærk, at trinnene er intervaller og ikke produktnavne. En udbyder, der sælger 200 Mbit/s, optræder i trinnet for 101–300 Mbit/s — den får ikke æren for 300 Mbit/s, den ikke leverer.

Det hurtigste fibernet er det billigste

Det lyder forkert, men det er det ikke: 1000 Mbit/s koster 277 kr./md. i median, mens 100 Mbit/s koster 349 kr./md. — dyrere for mindre. At vælge den langsomme forbindelse koster dig altså 72 kr./md. ekstra hver måned for at få mindre.

Forklaringen er kampagnerne. Alle rabatter i markedet ligger på det hurtigste produkt, fordi det er der, udbyderne konkurrerer om at se billigst ud. Indgangstrinnet sælges til fuld pris, fordi ingen bruger det som lokkemad. Så hvis du vælger 100 Mbit/s for at spare penge, sparer du ingen — du betaler mere.

Det betyder ikke, at alle skal købe 1000 Mbit/s af tekniske grunde. De fleste husstande har rigeligt med langt mindre. Det betyder bare, at hastighed og pris ikke hænger sammen på det danske fibermarked lige nu, og at man ikke skal vælge lavt i den tro, at det er billigere.

Kampagneprisen er ikke prisen

Forskellen mellem 277 kr./md. og 324 kr./md. er hele historien om, hvordan fibernet markedsføres. Det første tal er, hvad året i gennemsnit koster med kampagnen regnet med. Det andet er, hvad du betaler, når kampagnen er slut, typisk efter 6 måneder.

Springet er i median 200 kr./md. om måneden. Det kommer sjældent som en overraskelse på papiret — det står i vilkårene — men det kommer som en overraskelse på kontoen, fordi der ikke sendes en besked, når det sker.

Derfor er den eneste ærlige sammenligning det samlede beløb for tolv måneder. En intropris på få måneder kan sagtens gøre året dyrere end en højere fast pris, og det er præcis den mekanik, en månedspris på en forside skjuler.

Hvad koster de enkelte udbydere?

Over det første år ved 1000 Mbit/s er Hiper billigst til 3.408 kr., mens Ewii er dyrest til 5.028 kr. — altså 1.620 kr. til forskel på et år for en forbindelse, der teknisk set er den samme.

Men listen fortæller ikke, hvad du kan få. Hvilke udbydere der overhovedet kan levere hos dig, afhænger af nettet i din vej, og på mange adresser er der kun to eller tre at vælge imellem. Landstallet er en rettesnor for, hvad der er rimeligt — ikke et tilbud.

Den forskel, der faktisk er penge i

På de 78 adresser, hvor mindst to udbydere solgte samme hastighed, var der typisk 143 kr./md. mellem den billigste og den dyreste. Det er 1.716 kr. på et år — for det samme kabel, den samme hastighed og den samme adresse.

Den største forskel vi målte lå i postnummer 8600: Hiper til 199 kr./md. og Telenor til 439 kr./md., begge på 1000/1000 Mbit/s. Samme fiber i jorden, 2.880 kr. til forskel om året.

Det er her, der er noget at hente. Ikke i at vælge en lavere hastighed, og ikke i at jagte den billigste udbyder på landsplan — men i at tjekke, hvem der rent faktisk sælger på din adresse, og hvad de tager for det.

Oprettelse, router og gravearbejde

Månedsprisen er ikke hele regningen. Tre ting kommer oveni, og de indgår alle i de tal, du ser her:

• Oprettelse. Et engangsbeløb ved tilmelding. Mange udbydere har det gratis i kampagneperioder, andre tager et par hundrede kroner.
• Router. Som regel inkluderet på fiberabonnementer. Er den ikke, kan det enten koste leje om måneden eller et engangskøb.
• Teknikerbesøg. Hvis fiberen skal føres ind i boligen for første gang.

Er der slet ikke fiber i vejen, er det en anden størrelse. Så taler vi om nedgravning, og prisen afhænger af afstanden fra det nærmeste fiberskab og af, hvem der ejer jorden på vejen. Det er ikke en pris, nogen kan slå op — den skal indhentes fra netejeren for den konkrete adresse.

Hvad afgør prisen på netop din adresse?

Fibernet i Danmark er bygget af flere forskellige selskaber, og de ejer hver deres net. Nogle af de net er åbne, så flere udbydere kan leje sig ind og konkurrere på dem. Andre er lukkede, så der kun er én sælger.

Bor du på et åbent net, har du reelt et valg, og så er forskellen ovenfor din at hente. Bor du på et lukket net, er prisen den, netejeren sætter. Det er den vigtigste enkeltfaktor for, hvad fibernet koster dig — og den har intet med dig at gøre. Den blev afgjort, da nettet blev gravet ned.

Sådan regner du selv

Skal du sammenligne to tilbud, er opskriften den samme hver gang:

1. Gang kampagneprisen med antallet af kampagnemåneder.
2. Gang normalprisen med de resterende måneder af året.
3. Læg oprettelse og et eventuelt teknikerbesøg til.
4. Sammenlign de to totaler. Ikke månedspriserne.

Står der en intropris uden en oplyst længde, så regn hele året til normalprisen. Det er det eneste forsvarlige loft, og det er sådan, vi selv gør det her — ellers gætter man på udbyderens vegne, og gættet falder altid ud til udbyderens fordel.

Hvem ejer fiberen i din vej?

Fibernet i Danmark er ikke ét net. Det er en række net, der er gravet ned af forskellige selskaber over de sidste tyve år — energiselskaber, teleselskaber og lokale fiberforeninger — og de ejer hver deres.

Skellet, der betyder noget for din pris, går mellem åbne og lukkede net. På et åbent net lejer netejeren kapacitet ud til andre udbydere, som så konkurrerer om at sælge til dig på præcis den samme fysiske forbindelse. På et lukket net er der én sælger, og prisen er den, den sælger beder om.

Det er derfor, to naboer i forskellige kvarterer kan betale vidt forskellige beløb for det samme. Det har intet at gøre med dem, deres forbrug eller deres forhandlingsevne. Det blev afgjort den dag, nettet blev lagt i jorden, og det kan ingen af dem ændre.

Praktisk betyder det, at det første spørgsmål ikke er "hvilken udbyder er bedst", men "hvem sælger overhovedet på min adresse". Er svaret flere, har du et valg og bør bruge det. Er svaret én, er forhandling det eneste værktøj, der er tilbage.

Binding, opsigelse og hvad det koster at sidde fast

De fleste fiberabonnementer har seks måneders binding. Nogle har ingen. Forskellen lyder lille, men den hænger direkte sammen med kampagneprisen: en lav intropris kombineret med binding betyder, at du typisk ikke kan nå at gå, før prisen er steget.

Regnestykket er værd at lave, inden du skriver under. Har et tilbud seks måneders binding og seks måneders kampagne, er de to tal ikke tilfældigt ens — bindingen udløber i samme øjeblik, prisen stiger. Det er designet sådan, og det er også dér, din forhandlingsposition er bedst.

Når du siger op, gælder der som regel også et varsel oven i bindingen. Det betyder, at en opsigelse afsendt for sent kan koste en ekstra måned til fuld pris. Sæt en påmindelse, når du tegner abonnementet — ikke når kampagnen udløber, for da er det for sent.

Fibernet, kabel-tv eller 5G — hvad koster hvad?

Fibernet er ikke den eneste måde at få internet på, og på nogle adresser er det ikke engang en mulighed. De realistiske alternativer er kabel-tv-nettet (coax) og fast trådløst internet over mobilnettet (5G).

Priserne på de tre overlapper mere, end teknologierne gør. 5G-abonnementer sælges til én national pris, fordi dækningen ikke afhænger af, hvad der er gravet ned i din vej — og det gør dem nemme at sammenligne, men ikke nødvendigvis billige. Kabel-tv-nettet er ofte tæt på fiberprisen på de adresser, hvor begge findes.

Forskellen ligger i, hvad du får: fiber leverer den samme hastighed op og ned, og den påvirkes ikke af, hvor mange naboer der streamer samtidig. På coax deles kapaciteten i kvarteret, og på 5G deles den med alle på masten. Derfor er en sammenligning på månedspris alene misvisende — du sammenligner ikke den samme vare.

Denne side måler kun fibernet. Det er et bevidst valg: så snart man blander teknologier i den samme pristabel, kommer det billigste 5G-abonnement til at ligge øverst i en oversigt over fiberpriser, og det hjælper ingen.

Bliver fibernet dyrere eller billigere?

På den lange bane er danske fiberpriser gået den rigtige vej for forbrugerne. Brancheforeningen Fiberalliancen opgør, at forbrugerpriserne på fibernet i Danmark er faldet omkring fire procent om året siden 2021, mens de er steget i flere af vores nabolande. Danmark har samtidig en af Europas højeste fiberdækninger, med adgang for over ni ud af ti husstande.

Det er dog en gennemsnitsbetragtning, og den siger ikke noget om din regning. To ting kan trække i hver sin retning samtidig: listeprisen kan falde, mens den pris du betaler stiger, fordi din kampagne udløb. For den enkelte husstand er kampagnecyklussen næsten altid en større faktor end markedets udvikling.

Derfor måler vi løbende i stedet for at citere et årligt gennemsnit. Et tal fra sidste år er ikke forkert — det er bare ikke svaret på, hvad du skal betale i næste måned.

Inden du skriver under

Fire ting er værd at have styr på, og de tager tilsammen et par minutter:

• Hvad koster det samlet det første år? Ikke månedsprisen. Totalen.
• Hvad er normalprisen bagefter, og hvornår træder den i kraft? Det er den pris, du betaler længst.
• Hvor lang er bindingen, og hvad er opsigelsesvarslet? De to lægges sammen, ikke oveni hinanden.
• Er oprettelse og router med i prisen? Begge dele står ofte et andet sted på siden end månedsprisen.

Og så den femte, som ikke handler om tilbuddet: tjek hvem der ellers sælger på din adresse, inden du takker ja. Det er dér, de fleste penge ligger.

Hvor tallene kommer fra

Hver pris på denne side er hentet fra en udbyders eget produktsystem med en rigtig adresses officielle id — det samme opslag, der sker, når du selv indtaster din adresse hos dem. Vi spørger et fast panel af adresser, så en ændring i tallene er en ændring i priserne og ikke i, hvilke adresser vi kiggede på.

Seneste måling: 20. september 2026, 77 adresser i 20 postnumre. Hele fremgangsmåden og dens grænser står på metodesiden.