Fibernet i lejlighed

Fibernet i en lejlighed koster det samme som fibernet i et hus på det samme net: 277 kr./md. i median for 1000 Mbit/s det første år, målt den 20. september 2026. Prisen sættes pr. adresse, ikke pr. boligtype. Det særlige ved en lejlighed er, at hele ejendommen typisk hænger på ét kabel — og at der alligevel kan være flere priser på det kabel, plus en tredje vej ind gennem foreningen.

Hvad koster fibernet i en lejlighed?

Der findes ikke en lejlighedspris. Når du slår din adresse op hos en udbyder, svarer systemet med prisen for det net, der ligger i ejendommen, og det svar er det samme for stuelejligheden og for villaen på den anden side af vejen, hvis de hænger på samme net. Boligtypen indgår ikke i prisen. Det gør nettet, udbyderen og kampagnen.

Det, vi kan vise, er medianen pr. hastighedstrin på tværs af de 77 adresser i 20 postnumre, vi måler hver uge — med kampagnepris, normalpris og oprettelse fordelt over det første år:

Panelet er ikke opdelt efter boligtype, og vi påstår ikke en særskilt pris for etageejendomme. Til gengæld er én ting målt, som betyder mere for en lejlighed end for noget andet: på de 78 adresser, hvor mindst to udbydere solgte samme hastighed ved 1000 Mbit/s, var forskellen mellem billigst og dyrest typisk 143 kr./md. — 1.716 kr. om året for præcis den samme forbindelse.

Vælg ikke det lave trin for at spare

I en lejlighed med én eller to beboere er det nærliggende at tage 100 Mbit/s. Men lige nu koster det 349 kr./md. i median mod 277 kr./md. for 1000 Mbit/s — 72 kr./md. mere om måneden for den langsomme. Kampagnerne ligger på det hurtige trin, og det lave sælges til fuld pris. Priserne pr. udbyder på det hurtige trin står på siden om 1000 Mbit fibernet.

Ét net i ejendommen, én pris?

Nej — og det er hele pointen med denne guide. En etageejendom får som regel fiber ind ét sted, fra én netejer, og derfra fordeles den op til lejlighederne. Kablet er det samme for alle. Men på et åbent net lejer flere udbydere sig ind på det samme kabel og sætter hver deres pris. Det betyder, at du og naboen kan sidde på den samme fiber til to forskellige priser, alene fordi I bestilte hos hver sin sælger.

Vi måler det direkte. På de net, hvor mindst to udbydere solgte samme hastighed på nok af vores adresser, så det sådan ud den 20. september 2026:

Kolonnen til højre er det, der er penge i: forskellen mellem den billigste og den dyreste sælger på det samme kabel, målt som median over adresserne. Det er ikke to produkter. Det er ét produkt med to prisskilte.

Hvem ejer fiberen, og hvem sælger på den

• TDC Net — Hele landet. Sælges bl.a. af Hiper, YouSee, Telenor, Fastspeed.
• Norlys (tidligere Stofa, Eniig og SE) — Jylland, Fyn og dele af Sjælland. Sælges bl.a. af Norlys, Hiper, Telenor.
• Ewii — Trekantområdet. Sælges bl.a. af Ewii, Hiper, Telenor.
• Bornfiber — Bornholm. Sælges bl.a. af Bornfiber, Altibox.
• Energi Fyn — Fyn. Sælges bl.a. af Waoo, Hiper.
• Fibia — Sjælland og Lolland-Falster. Sælges bl.a. af Waoo, Hiper.
• AURA Fiber — Østjylland. Sælges bl.a. af Waoo, Hiper.

Listen over sælgere er den, vi kender fra udbydernes egne oplysninger og vores målinger — ikke en udtømmende liste. På Bornfiber så vi ingen anden sælger end netejeren selv på de adresser, vi spurgte; der er prisen netejerens, og der er ikke noget at vælge imellem. Hele oversigten står på siden om udbydere og netejere.

Foreningsaftale eller eget abonnement

Den tredje vej ind i en lejlighed går gennem foreningen. En andels- eller ejerforening — eller et alment boligselskab — kan tegne én aftale for hele ejendommen, hvor hver husstand betaler en andel over fællesudgifterne. Det er ofte markant billigere pr. husstand end et individuelt abonnement, fordi udbyderen sælger til hele opgangen på én gang og sparer både markedsføring og oprettelse pr. kunde.

Vi har tjekket én sådan udbyder på dens egen prisside: BOLIGNET oplyser "fra 89 kr./md." for Internet 1000/1000 Mbit (boligforening), tjekket den 20. september 2026. Det er en listepris, ikke målt på adresse, og betingelsen står ved prisen: Fra-pris for boligforeninger med aftale hos BOLIGNET — ikke et abonnement en enkelt husstand kan bestille.

Sat op mod den målte median for 1000 Mbit/s på 277 kr./md. er forskellen 188 kr./md., eller 2.256 kr. om året pr. husstand — vel at mærke en fra-pris mod en målt median, så forskellen er en rettesnor og ikke et tilbud. Det er heller ikke noget, du kan tage imod alene. Det er et argument, du kan tage med til generalforsamlingen. Se hele optegnelsen på siden om BOLIGNET.

Hvad du får, og hvad du giver afkald på

En foreningsaftale er billig, fordi den er kollektiv, og det er også dens begrænsning. Du betaler over fællesudgifterne, uanset om du bruger forbindelsen. Hastigheden og udbyderen er valgt for dig, og de bliver først lavet om, når aftalen genforhandles — typisk med års mellemrum. Support går ofte gennem foreningen eller en driftspartner, ikke direkte til dig. Og vil du have noget andet, tegner du dit eget abonnement oveni og betaler to gange, for den fælles del kan du sjældent melde dig ud af alene.

Omvendt: er foreningens aftale gammel, ligger der ofte penge i at få den set efter. En pris forhandlet for fem år siden afspejler ikke, hvad markedet koster i dag, og det er en sag for generalforsamlingen at rejse — med de målte tal her som sammenligningsgrundlag.

Sådan læser du foreningens aftale

Fire ting afgør, om en foreningsaftale er god: prisen pr. husstand, den hastighed, den faktisk leverer til hver lejlighed, aftalens løbetid, og hvad det koster foreningen at komme ud af den. Det sidste overses oftest. En aftale med lav pris og lang løbetid kan være dyrere for ejendommen end en lidt højere pris, der kan genforhandles hvert år, når markedet flytter sig. Spørg bestyrelsen om alle fire, og sæt prisen op mod den målte median her — ikke mod, hvad ejendommen betalte sidst.

Oprettelse uden gravning

I en lejlighed er gravning ikke dit problem. Enten er fiberen ført ind i ejendommen, eller også er den ikke — og i det andet tilfælde er det ejendommens sag, ikke din. Det, du kan komme til at betale, er oprettelsen hos udbyderen og i sjældne tilfælde et teknikerbesøg, hvis der skal sættes en fiberboks op i selve lejligheden.

Målt på tværs af panelet den 20. september 2026 havde 58 procent af de 669 fibertilbud ingen oprettelse. Teknikerbesøg blev ikke opkrævet i nogen af dem.

Pr. udbyder, som de oplyste det på de adresser, vi spurgte:

• Bornfiber: gratis
• Ewii: gratis
• Hiper: varierede
• Norlys: varierede
• Telenor: gratis

"Varierede" betyder, at udbyderen ikke gav samme svar på alle adresser — typisk fordi oprettelsen er gratis i en kampagne på nogle net og ikke på andre. Så skal det tjekkes på din egen adresse. Hele billedet, inklusive hvad der sker, når fiberen ikke er ført ind, står på siden om oprettelse af fibernet, og de beløb, der ellers gemmer sig uden for månedsprisen, i guiden om skjulte gebyrer på fibernet.

Fiber til kælderen er ikke fiber til lejligheden

En detalje, der giver mange misforståelser: nogle ejendomme har fiber ind til teknikrummet og et andet kabel — kobber eller coax — op til lejlighederne. I udbydernes systemer er det ikke fibernet på din adresse, og produktet og prisen kan være noget andet end det, denne guide handler om. Står der ikke fiber i adresseopslaget, er det derfor ikke nødvendigvis en fejl. Det er nettet, der stopper i kælderen, og så er det ejendommen, der skal tage næste skridt.

Kan du vælge en anden udbyder på samme kabel?

På et åbent net, ja. Det er ikke et skifte af forbindelse — fiberen bliver, hvor den er — men et skifte af den, der sender regningen. Bestillingen går gennem den nye udbyder, som overtager linjen hos netejeren, og typisk kommer der en ny router med posten. Der kommer ingen tekniker, og der graves ingenting.

Hvor meget det kan betyde, har vi målt på to udbydere, der begge lejer sig ind på andres net. På 77 adresser, hvor både Hiper og Telenor solgte 1000 Mbit/s, var Hiper billigst på 47 af dem og Telenor på 30. Medianforskellen var 75 kr./md. i Hipers favør — for samme hastighed på samme kabel.

Den største forskel, vi så, lå i postnummer 8600: Hiper til 199 kr./md. mod Telenor til 439 kr./md., begge 1000/1000 Mbit/s. Det er 2.880 kr. om året for at have bestilt hos den forkerte.

Og det er ikke enkelttilfælde: på 73 procent af de adresser, hvor vi kunne sammenligne ved 1000 Mbit/s, var den dyreste udbyder mindst en fjerdedel dyrere end den billigste.

Sammenligningen af de to lejere står i guiden Hiper eller Telenor. Hvem der er billigst over hele det første år, står i rangeringen efter samlet pris.

På et lukket net er der ikke noget at vælge

Ejer netejeren både fiberen og salget, er der én pris, og den er netejerens. Det er ikke nødvendigvis en dårlig pris, men det er en pris uden konkurrence, og det er værd at vide, før du bruger en aften på at sammenligne. Adresseopslaget viser det med det samme: kommer der kun én udbyder tilbage, er nettet lukket, og så er det mest realistiske at bede om kampagneprisen igen, når den udløber.

Første år for en lejlighed

Det tal, der kan sammenlignes, er hele det første år: kampagnepris gange kampagnemåneder, normalpris gange resten, plus oprettelse. Sådan ser det ud hos de udbydere, vi måler, ved 1000 Mbit/s:

Til sammenligning giver foreningsprisen hos BOLIGNET 1.068 kr. for det første år pr. husstand — som listepris, uden oprettelse oplyst, og kun hvis foreningen har aftalen.

Læg mærke til, at rækkefølgen ikke er den samme som rækkefølgen på månedsprisen. Kampagnerne varer 6 måneder i median, og springet til normalpris er 200 kr./md. om måneden. For en lejer, der måske flytter om to år, er det første år det, der tæller; for en andelshaver, der bliver i ti, er det normalprisen. Regn efter, hvor længe du bliver, og se de aktuelle kampagner på siden om fibernet tilbud.

Når du flytter

En lejlighed skiftes oftere ud end et hus, og en flytning nulstiller hele regnestykket. På den nye adresse kan der ligge et andet net med en anden liste af udbydere, og din nuværende udbyder er måske slet ikke på den. Mange udbydere tilbyder at flytte abonnementet med, og det er bekvemt — men det er en pris forhandlet på den gamle adresse, taget med over på en adresse med andre muligheder. Slå den nye adresse op, før du siger ja. Det er den ene gang, du kan skifte uden at bryde noget.

Tjekliste for lejligheden

1. Spørg foreningen først. Er der en fælles aftale, betaler du allerede for internet over fællesudgifterne, og et eget abonnement kommer oveni.
2. Slå adressen op, og tæl, hvor mange udbydere der kommer tilbage. Én betyder lukket net; flere betyder, at der er noget at vælge imellem.
3. Sammenlign på det første år, ikke på månedsprisen. Kampagne, normalpris og oprettelse lagt sammen.
4. Tjek, om der er fiber helt op til lejligheden, eller kun til kælderen. Det afgør, hvilket produkt du overhovedet kan købe.
5. Spørg til oprettelsen på din adresse, hvis udbyderens svar varierede. Gratis oprettelse er ofte betinget af binding.
6. Sæt en påmindelse en måned før kampagnen udløber — samme dag du bestiller. Springet kommer uden besked.

Hvor tallene kommer fra

Alle målte beløb i guiden er hentet fra udbydernes egne systemer på 77 faste adresser i 20 postnumre, senest den 20. september 2026. Foreningsprisen er en listepris, læst ordret fra udbyderens egen side og markeret som sådan. Panelet er ikke opdelt efter boligtype, og vi påstår ikke en særskilt lejlighedspris — den findes ikke i udbydernes systemer. Se metoden, eller start med fibernet priser på tværs af landet.