Fibernet priser 2026 — målt på 148 rigtige adresser

Fibernet koster i median 277 kr./md. ved 1000 Mbit/s, når kampagnepris, normalpris og oprettelse fordeles over det første år — 324 kr./md. når kampagnen er trukket fra. 100 Mbit/s 349 kr./md. og 300 Mbit/s 346 kr./md. i median. Tallene er hentet i 5 udbyderes egne systemer på 148 adresser i 30 postnumre den 20. september 2026.

Tabellen viser hver udbyders målte månedspris pr. hastighedstrin — medianen af den billigste pris, udbyderen oplyste på hver adresse, med kampagne og oprettelse fordelt over det første år. Hvert trin er et interval, ikke et produktnavn: en udbyder, der sælger 200 Mbit/s, står i trinnet for 101–300 Mbit/s, og prisen pr. Mbit er regnet ud fra den hastighed, der faktisk blev leveret. En streg betyder, at udbyderen ikke solgte trinnet på nok af panelets adresser til, at tallet kan stå alene.

Ved 1000 Mbit/s lå de målte priser mellem 199 kr./md. og 512 kr./md. hos de 5 udbydere, der solgte trinnet på panelet. Så bredt et spænd er ikke støj: det er forskellen på, hvem der sælger på netop din vej, og om der kører en kampagne der. Hvert trin har sin egen side med prisen pr. udbyder: 100 Mbit fibernet priser, 300 Mbit fibernet priser og 1000 Mbit fibernet priser.

349 kr./md. for 100 Mbit/s mod 277 kr./md. for 1000 Mbit/s: det langsomme fibernet koster 72 kr. mere om måneden i median. Det lyder forkert, og forklaringen er kampagnerne. Ved 1000 Mbit/s kørte Norlys og Hiper en dateret kampagne ved seneste måling, mens ingen af de 3 udbydere, der solgte 100 Mbit/s, gjorde det. Indgangstrinnet sælges til fuld pris; det hurtige trin er det, udbyderne vil sælge, og det er dér, rabatten ligger.

Uden kampagne er billedet det samme: normalprisen for 1000 Mbit/s er 324 kr./md. mod 349 kr./md. for 100 Mbit/s — det hurtige trin er altså også billigst, når kampagnen er udløbet. Regnet pr. Mbit er forskellen enorm: 31,1 øre pr. Mbit/s ved 1000 Mbit/s mod 299,0 øre ved 100 Mbit/s, målt på normalprisen hos den billigste udbyder på hvert trin.

Stigen viser hver udbyders kampagnepris som søjle og normalprisen som den stiplede kant udenom, ved 1000 Mbit/s. Afstanden mellem de to er det beløb, der lægges på regningen den måned, kampagnen udløber: i median 200 kr. mere om måneden. En udbyder uden afstand sælger til fast pris fra første måned — det er ikke dårligere, bare ærligere om, hvad året koster.

Den største forskel ved seneste måling lå i postnummer 8600: Hiper til 199 kr./md. mod Telenor til 439 kr./md. for 1000 Mbit/s — 240 kr. om måneden og 2.880 kr. om året for det samme kabel. Adressen er anonymiseret til postnummer, og begge hastigheder står der, så sammenligningen kan efterprøves.

Figuren sætter den billigste og dyreste udbyder på den adresse over for hinanden og lægger medianforskellen ved siden af, så du kan se, om den største forskel er et særtilfælde eller bare den lange ende af en helt almindelig fordeling. Her er den 1,7 gange medianforskellen.

Medianen er ét tal; fordelingen bag den er mere sigende. Histogrammet viser den billigste målte pris pr. adresse ved 1000 Mbit/s på 77 adresser i 20 postnumre, i intervaller på 50 kr. ad gangen. Den største gruppe er 28 adresser mellem 150 kr. og 199 kr. om måneden, mens medianen på 277 kr./md. ligger over den. Læs figuren som et kort over, hvad adresserne i panelet reelt kan købe fibernet til — ikke som en prisliste.

Hvem er oftest billigst?

Hiper var billigst på 42 af de 78 adresser, hvor Hiper solgte 1000 Mbit/s (54 %), Norlys på 35 af 78 (45 %) og Ewii på 1 af 69 (1 %). Telenor var ikke billigst på en eneste adresse, hvor en anden udbyder også solgte 1000 Mbit/s. Bornfiber sælger på et lukket net uden andre udbydere på de samme adresser, så der er ingen at vinde over — eller tabe til. Ingen udbyder er billigst overalt: selv Hiper tabte på 46 % af de adresser, hvor Hiper selv solgte trinnet. Det er grunden til, at siden aldrig kårer én vinder for hele landet. Hvordan Hiper er målt, trin for trin, står under Hiper fibernet priser.

31 % af de målte tilbud havde en dateret kampagne ved seneste måling: i median 219 kr./md. i 6 måneder, derefter 369 kr./md. i normalpris. Springet er 200 kr./md. fra måned 7, og det er den pris, du betaler resten af tiden. Derfor regner vi altid første år samlet: 6 måneder til intropris og 6 til normalpris er ikke det, forsiden viser, men det er det, kontoen viser.

Ved 1000 Mbit/s kørte 2 udbydere en dateret kampagne på det tilbud, deres median bygger på: Norlys 269 kr./md. i 6 måneder, derefter 369 kr./md. — et spring på 100 kr./md., og kampagne på 69 % af Norlys' svar; Hiper 269 kr./md. i 6 måneder, derefter 299 kr./md. — et spring på 30 kr./md., og kampagne på 28 % af Hipers svar. 10 % af svarene havde en intropris uden oplyst længde; dem regner vi hele året til normalprisen — et ærligt loft frem for et gæt i udbyderens favør. Over to år koster det typiske kampagnetilbud ved 1000 Mbit/s 480 kr. mere end to år til markedets normalpris — kampagnen henter ikke sit eget spring hjem. Hvornår en kampagne er en reel besparelse, og hvornår den bare er en dyrere normalpris med et flot første halvår, står i guiden kampagnepris eller normalpris.

En lav intropris i 6 måneder kan sagtens gøre året dyrere end en højere fast pris. Derfor er det samlede beløb det eneste tal, der kan sammenlignes på tværs: kampagnemåneder gange kampagnepris, resten af året til normalpris, plus oprettelse og et eventuelt teknikerbesøg — regnet på det tilbud, hver udbyders median bygger på, ikke på en blanding af den billigste kampagne og en anden udbyders normalpris. Ved 1000 Mbit/s var Hiper billigst af de 5 udbydere, vi måler, med 3.408 kr. for det første år — 284 kr./md. i median på 78 adresser den 20. september 2026.

To og tre år er beregnede tal, forudsat at udbyderens normalpris holder — ingen udbyder garanterer den, og en prisstigning er varslet, ikke målt. Med det forbehold er Hiper billigst både over ét år og over tre år — 10.584 kr. forudsat uændret normalpris. Oprettelsen er med i alle tre kolonner; i 58 % af de 669 målte tilbud var den gratis, i resten ikke. Hvad de enkelte udbydere tager, står under oprettelse af fibernet; hvem der binder dig, og hvor længe, under fibernet uden binding — bindingen må efter loven højst være seks måneder.

Fibernet er ikke ét net. En udbyder ejer fiberen i vejen; andre lejer sig ind på den og sælger den samme forbindelse under eget navn. Det er derfor, to udbydere kan sende to vidt forskellige regninger for det samme kabel — og derfor, du sjældent skal vælge net, men udbyder på nettet. Tabellen viser de net, hvor vi så mindst to udbydere på nok fælles adresser: på Norlys-nettet (46 adresser) lå Hiper i median på 199 kr./md. og Telenor på 419 kr./md. for samme hastighed — 160 kr./md. i forskel; på Ewii-nettet (32 adresser) lå Hiper i median på 394 kr./md. og Telenor på 439 kr./md. for samme hastighed — 25 kr./md. i forskel. Målt den 20. september 2026.

Netejer mod lejer: på alle de 78 adresser, hvor både Hiper og Norlys solgte 1000 Mbit/s, var Hiper i median 20 kr./md. billigere; Hiper var billigst på 42 af dem, Norlys på 36. At eje nettet gør altså ikke netejeren billigst. Hvem der ejer hvad, og hvem der sælger på hvilket net, står samlet på siden med alle udbydere længere nede.

Behovet i tabellen er lagt sammen af, hvad tjenesterne selv oplyser at kræve, og ganget op, så flere ting kan køre samtidig. Regnet sådan: én person lander på omkring 21 Mbit/s og er dækket af 100 Mbit/s til 349 kr./md. i median; et par lander på omkring 57 Mbit/s og er dækket af 100 Mbit/s til 349 kr./md. i median; en familie på tre-fire lander på omkring 74 Mbit/s og er dækket af 100 Mbit/s til 349 kr./md. i median; en familie på fem eller en husstand med en gamer lander på omkring 119 Mbit/s og er dækket af 300 Mbit/s til 346 kr./md. i median. Men se på prisen, før du vælger trin: 1000 Mbit/s koster 277 kr./md. i median mod 349 kr./md. for 100 Mbit/s, så for de fleste husstande er det hurtigste trin både rigeligt og billigst det første år. For de fleste er svaret mindre hastighed, end markedsføringen lægger op til — og mere, end de betaler for, når de vælger det hurtige trin, fordi det er billigst. Hvad trinnene rækker til i praksis, og hvad de koster hos hver udbyder, står i guiden fibernet priser pr. hastighed.

Vi har målt én gang, den 20. september 2026, så der er endnu ingen ændring at vise. Prisindekset tegnes, når der findes 3 målinger — 1 indtil nu, senest 20. september 2026; næste er planlagt omkring 27. september 2026. Indekset starter i 100 ved første måling og kædes kun på adresser, som begge målinger svarede på (mindst 40), så et frafald i panelet aldrig bliver til en prisændring.

Panelet er låst på 148 adresser, og målingen gentages hver 7. dag. Det er hele pointen: når kurven bevæger sig, er det priserne, der har flyttet sig, ikke adresserne. Når serien er lang nok, får den sin egen side med indeks pr. trin og alle målinger med dato.

Vi spørger 5 udbyderes egne systemer med et fast panel af 148 rigtige adresser — ved seneste måling den 20. september 2026 svarede 148 af dem, og indekset for 1000 Mbit/s bygger på 77 af dem i 20 postnumre. Panelet er låst, så en ændring i tallene er en ændring i priserne og ikke i, hvilke adresser vi kiggede på. Hvert tal på siden er medianen af den billigste pris, udbyderen selv oplyste på adressen, med kampagne og oprettelse fordelt over det første år. Et tal, som for få adresser eller for få postnumre står bag, vises ikke — vi erstatter det aldrig med et mindre udvalg eller et gæt. Listepriser fra udbydere uden adresseopslag står altid for sig selv og altid med dato.

Sådan tjener vi penge: 4 af de 5 udbydere, vi måler, betaler os provision, når du klikker videre og bestiller. Det ændrer hverken de målte priser eller rækkefølgen i nogen tabel — rækkefølgen er prisen, og prisen er udbyderens eget svar. Udbydere uden aftale står i de samme tabeller på de samme vilkår. Hele fremgangsmåden, grænserne for hvornår vi ikke svarer, og alle målinger med dato står under sådan måler vi; hvem der står bag, under Mathias Clausen.